Weblog>Svære udtryk/Leksikale fælder
Er han ked af det, eller er han kedelig?
fordi/derfor, ked af det/kedelig, om/hvis, tror/synes, kender/ved, alle/hele, mange/meget, da/når Interesse/ interesseret/ interessere ligge/lægge mm.
Derfor/fordi
Derfor er et adverbium. Det kan kun stå på første plads i en hovedsætning. Fordi er en konjunktion. Den kan kun stå på første plads i en ledsætning/bisætning.
Se på disse eksempler:
Han har hovedpine. | Derfor går han hjem. |
Hovedsætning | Hovedsætning |
Han går hjem, | fordi han har hovedpine. |
Hovedsætning | ledsætning |
Han har hovedpine, | fordi hans børn larmer. |
Hovedsætning | ledsætning |
Hans børn larmer. | Derfor har han hovedpine. |
Hovedsætning | Hovedsætning |
1 øvelse med derfor/fordi.
Ked af det/kedelig
Grundbetydning: Kedelig betyder ikke interessant. Ked af det betyder trist.
Læg også mærke til verbet at kede. Han keder sig er ikke det samme som: Han er ked af det.
Se på disse eksempler:
Filmen var kedelig, så vi faldt i søvn |
Hun var ked af det, fordi hun var dumpet til eksamen |
Kun en person kan være ked af det. En person kan godt være kedelig. Så betyder det enten kedelig at høre på eller et dårligt menneske.
Se på disse eksempler:
Bogen er kedelig. Der sker ingen ting. |
Han stjæler biler og slår gamle damer. Han er en kedelig fyr. |
Hun er ked af, at hendes søn er sådan en kedelig fyr. |
Læreren er kedelig at høre på, så alle kursisterne sover i klassen. |
1 øvelse med ked af det/kedelig.
Om/hvis
Det er, når om og hvis optræder som konjunktioner, at der er problemer. Hvis Indleder en betingelsesledsætning. Hvis fortæller om en betingelse (af flere mulige), der skal være opfyldt. Om indleder også en ledsætning, men her er der tale om to alternativer.
Se på disse eksempler:
Hvis det regner, bliver vi hjemme. Men hvis det sner, blæser, eller er solskinsvejr, så kommer vi. |
Jeg ved ikke, om han kommer. Enten kommer han, eller han kommer ikke. |
Hvis du vil købe ind, skal du have penge med. Det behøver du ikke, hvis du vil grave have, vaske op eller lægge vasketøj sammen. |
Vi ved ikke, om han bestod eksamen. Enten bestod han, eller han dumpede. |
1 øvelse med om/hvis.
Tror/synes
Tror bruger man om det, der objektivt kan konstateres. Synes bruger man om det subjektive, min personlige mening/holdning til et spørgsmål.
Verbet at tro kan selvfølgelig også bruges i religiøs sammenhæng: "Jeg tror på Gud". Den betydning behandles ikke her.
Se på disse eksempler:
Jeg tror, det bliver regnvejr | (Vi kan vente og se, og vi kan konstatere, hvordan vejret bliver) |
Jeg tror, det er en god bog | (Jeg har ikke læst bogen endnu.) |
Jeg synes, det er en god bog | (Jeg har læst bogen, og jeg kan godt lide den.) |
Jeg tror, han er dum | (Vi venter på en intelligenstest.) |
Jeg synes, han er dum. | (Min mening, efter at jeg har set, hvad han har lavet.) |
1 øvelse med tror/synes.
Kender/ved
Til verbet at kende hører substantivet kendskab. Til verbet at vide hører substantivet viden. Normalt opfattes viden som en dybere indsigt end kendskab, der måske er mere overfladisk. I praksis tager at vide ofte et objekt, som er en hel sætning, mens at kende ofte tager et objekt, som er et pronomen eller et substantiv.
Se på disse eksempler:
Jeg kender hans adresse. | Jeg ved, hvor han bor. |
Jeg kender ham godt. | Jeg ved, hvordan han er. |
Kender du dansk kultur? | Ved du noget om dansk kultur? |
1 øvelse med kender/ved.
Alle/hele
Alle er flertal, hele er ental.
Se på disse eksempler:
Alle kursisterne var med. | Hele klassen var med. |
Han har ondt i maven, for han har spist alle æblerne. Der var 10. | Jeg kan ikke spise hele æblet. Det er meget stort. |
Alle mennesker har brug for mad og drikke | I hele verden er der mange, der sulter |
1 øvelse med alle/hele.
Mange/meget
Mange er flertal, meget er ental.
Se på disse eksempler:
Vi spiser mange æbler | Vi drikker meget kaffe |
Flertal, man kan tælle æbler | Ental, man kan ikke tælle kaffe |
1 øvelse med mange/meget.
Da/når i datid
Både da og når kan bruges i datid, men der er forskel på betydningen. Da betyder en bestemt gang, når betyder gentagne gange.
Da kan også betyde fordi. Den betydning behandles ikke her.
Se på disse eksempler:
Han var sur i søndags, da vi besøgte ham | Han var altid sur, når vi besøgte ham |
Én gang | Mange gange |
1 øvelse med da/når.
Interesse, interesseret, interessere
En interesse er et substantiv,
at interessere er et verbum,
interesseret er en perfektum participium eller et adjektiv.
at interessere er et verbum,
interesseret er en perfektum participium eller et adjektiv.
Se på disse eksempler:
Jeg er interesseret i frimærker | =Jeg interesserer mig for frimærker |
adjektiv | verbum |
Jeg har ingen interesse i at købe huset | =Jeg er ikke interesseret i at købe huset |
substantiv | adjektiv |
1 øvelse med interesse, interesserer, interesseret.
1 øvelse, hvor du skal finde alle fejlene.
Ligge/lægge sidde/sætte
Ligge og sidde er intransitive (kan ikke tage objekt), mens lægge og sætte er transitive (kan tage objekt)
Se på disse eksempler:
Han sidder på stolen | Han sætter sig på stolen |
Ikke objekt | Sig er objekt |
Bogen ligger på bordet | Jeg lægger bogen på bordet |
Ikke objekt | Bogen er objekt |