Weblog Grammatik Svre udtryk Lsevelser Lyttevelser Matchopgaver Krydsord mm.
Sitemap: Sitemap Grammatiske emner: Grammatiske termer Uregelmssige verber Regelmssige verber Lst og fast om verber Noget om substantiver Noget om adjektiver Noget om tal Noget om alfabetet Dage, mneder, klokken Noget om pronominer Noget om konjunktioner Noget om adverbier Noget om prpositioner Noget om ordstilling Ordliste: Alfabetisk ordliste velser: Derfor/fordi Ked af det/kedelig Om/hvis Tror/synes Kender/ved Alle/hele Mange/meget Da/nr Find fejlene

Weblog>Svre udtryk/Leksikale flder

Er han ked af det, eller er han kedelig?

Derfor/fordi

Derfor er et adverbium. Det kan kun st p frste plads i en hovedstning. Fordi er en konjunktion. Den kan kun st p frste plads i en ledstning/bistning.
Se p disse eksempler:
Han har hovedpine. Derfor går han hjem.
Hovedsætning Hovedsætning

Han går hjem, fordi han har hovedpine.
Hovedsætning ledsætning

Han har hovedpine, fordi hans børn larmer.
Hovedsætning ledsætning

Hans børn larmer. Derfor har han hovedpine.
Hovedsætning Hovedsætning

1 velse med derfor/fordi.

Ked af det/kedelig

Grundbetydning: Kedelig betyder ikke interessant. Ked af det betyder trist.

Lg ogs mrke til verbet at kede. Han keder sig er ikke det samme som: Han er ked af det.

Se p disse eksempler:
Filmen var kedelig, s vi faldt i svn
Hun var ked af det, fordi hun var dumpet til eksamen

Kun en person kan vre ked af det. En person kan godt vre kedelig. S betyder det enten kedelig at hre p eller et drligt menneske.
Se p disse eksempler:
Bogen er kedelig. Der sker ingen ting.
Han stjler biler og slr gamle damer. Han er en kedelig fyr.
Hun er ked af, at hendes sn er sdan en kedelig fyr.
Lreren er kedelig at hre p, s alle kursisterne sover i klassen.

1 velse med ked af det/kedelig.

Om/hvis

Det er, nr om og hvis optrder som konjunktioner, at der er problemer. Hvis Indleder en betingelsesledstning. Hvis fortller om en betingelse (af flere mulige), der skal vre opfyldt. Om indleder ogs en ledstning, men her er der tale om to alternativer.
Se p disse eksempler:
Hvis det regner, bliver vi hjemme. Men hvis det sner, blser, eller er solskinsvejr, s kommer vi.
Jeg ved ikke, om han kommer. Enten kommer han, eller han kommer ikke.
Hvis du vil kbe ind, skal du have penge med. Det behver du ikke, hvis du vil grave have, vaske op eller lgge vasketj sammen.
Vi ved ikke, om han bestod eksamen. Enten bestod han, eller han dumpede.

1 velse med om/hvis.

Tror/synes

Tror bruger man om det, der objektivt kan konstateres. Synes bruger man om det subjektive, min personlige mening/holdning til et sprgsml.

Verbet at tro kan selvflgelig ogs bruges i religis sammenhng: "Jeg tror p Gud". Den betydning behandles ikke her.

Se p disse eksempler:
Jeg tror, det bliver regnvejr (Vi kan vente og se, og vi kan konstatere, hvordan vejret bliver)
Jeg tror, det er en god bog (Jeg har ikke lst bogen endnu.)
Jeg synes, det er en god bog (Jeg har lst bogen, og jeg kan godt lide den.)
Jeg tror, han er dum (Vi venter p en intelligenstest.)
Jeg synes, han er dum. (Min mening, efter at jeg har set, hvad han har lavet.)

1 velse med tror/synes.

Kender/ved

Til verbet at kende hrer substantivet kendskab. Til verbet at vide hrer substantivet viden. Normalt opfattes viden som en dybere indsigt end kendskab, der mske er mere overfladisk. I praksis tager at vide ofte et objekt, som er en hel stning, mens at kende ofte tager et objekt, som er et pronomen eller et substantiv.
Se p disse eksempler:
Jeg kender hans adresse. Jeg ved, hvor han bor.
Jeg kender ham godt. Jeg ved, hvordan han er.
Kender du dansk kultur? Ved du noget om dansk kultur?

1 velse med kender/ved.

Alle/hele

Alle er flertal, hele er ental.
Se p disse eksempler:
Alle kursisterne var med. Hele klassen var med.
Han har ondt i maven, for han har spist alle blerne. Der var 10. Jeg kan ikke spise hele blet. Det er meget stort.
Alle mennesker har brug for mad og drikke I hele verden er der mange, der sulter

1 velse med alle/hele.

Mange/meget

Mange er flertal, meget er ental.
Se p disse eksempler:
Vi spiser mange bler Vi drikker meget kaffe
Flertal, man kan tlle bler Ental, man kan ikke tlle kaffe

1 velse med mange/meget.

Da/nr i datid

Bde da og nr kan bruges i datid, men der er forskel p betydningen. Da betyder en bestemt gang, nr betyder gentagne gange.

Da kan ogs betyde fordi. Den betydning behandles ikke her.

Se p disse eksempler:
Han var sur i sndags, da vi besgte ham Han var altid sur, nr vi besgte ham
n gang Mange gange

1 velse med da/nr.

Interesse, interesseret, interessere

En interesse er et substantiv,
at interessere er et verbum,
interesseret er en perfektum participium eller et adjektiv.
Se p disse eksempler:
Jeg er interesseret i frimrker =Jeg interesserer mig for frimrker
adjektiv verbum

Jeg har ingen interesse i at kbe huset =Jeg er ikke interesseret i at kbe huset
substantiv adjektiv

1 velse med interesse, interesserer, interesseret.
1 velse, hvor du skal finde alle fejlene.

Ligge/lgge sidde/stte

Ligge og sidde er intransitive (kan ikke tage objekt), mens lgge og stte er transitive (kan tage objekt)
Se p disse eksempler:
Han sidder p stolen Han stter sig p stolen
Ikke objekt Sig er objekt
Bogen ligger p bordet Jeg lgger bogen p bordet
Ikke objekt Bogen er objekt
Webmaster | © Henny Stewart 2004-16 | Om dette site | Links