Verber
På dansk har vi både regelmæssige og uregelmæssige verber.
Substantiver
Substantiver på dansk: Substantiverne har to køn: Fælleskøn og intetkøn. Et substantiv i fælleskøn har en foran i ubestemt ental, mens et substantiv i intetkøn har et foran i ubestemt ental.
Konjunktioner
Konjunktioner er ord, der binder andre ord eller sætninger sammen. Der er sideordnende konjunktioner som f.eks. og, men, eller. Der er underordnende konjunktioner som f.eks. at, der, som og mange andre.
Pronominer
Pronominer er ord, der står i stedet for andre ord. De kaldes også stedord på dansk.
Jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de er pronominer.
Præpositioner
Præpositioner er de små ord, som f. eks. i, på, til osv., der fortæller om, hvor noget er i forhold til noget andet. De kaldes også forholdsord på dansk.
Præpositioner optræder altid med en styrelse, f.eks, på bordet. Hvis der ikke er nogen styrelse, f.eks. Han har ingenting på, regnes ordet for et adverbium.
Adverbier
Adverbier lægger sig til verber.
Nogle adverbier dannes af adjektiver.
F.eks.: Bilen er hurtig (adjektiv)
Bilen kører hurtigt (adverbium)