Weblog Grammatik Svære udtryk Læseøvelser Matchopgaver Krydsord mm.
Sitemap: Sitemap Grammatiske emner: Grammatiske termer Uregelmæssige verber Regelmæssige verber Løst og fast om verber Noget om substantiver Noget om adjektiver Noget om tal Noget om alfabetet Dage, måneder, klokken Noget om pronominer Noget om konjunktioner Noget om adverbier Noget om præpositioner Noget om ordstilling Ordliste: Alfabetisk ordliste Uregelmæssige verber: Alfabetisk liste Grupper efter bøjning Øvelser: Er/har? Passiv I-III Modalverber Imperfektum/perfektum Plusquamperfektum I-II Fremtid

Weblog>Grammatik, intro>Løst og fast om verber

Spørgsmål og svar om verber

Hvornår bruger man "er" og hvornår "har" i perfektum?

Svar: "er" bruger man fortrinsvis ved bevægelsesverber, men kun i sætninger uden objekt!

F.eks. 1) Han er gået. MEN 2) Han har gået 10 kilometer i dag.

Man bruger også "er" som hjælpeverbum i passivkonstruktioner.

1 øvelse med er/har.

Passivkonstruktioner? Hvad er det?

Svar: Denne sætning er aktiv: Jeg har skrællet kartoflerne.
Denne er passiv: Kartoflerne er blevet skrællet (af mig).

Man ser, at objekt i den første sætning bliver subjekt i den anden sætning. Man bruger ikke passiv særlig meget i almindelig skrift og tale. Derimod er passiv meget almindeligt i madopskrifter, manualer, brugsanvisninger osv., hvor fokus er på det arbejde, der udføres og ikke på den, der udfører det. Dette gælder også på opslag og i annoncer.

Se på disse eksempler:
Almindeligt sprog Opslag/annonce(passiv)
Jeg vil gerne sælge min hund Hund sælges
Vi vil gerne købe en brugt knallert Knallert købes

Eksempler på bøjning i passiv

Infinitiv
præsens
imperfektum
perfektum
køres køres/bliver kørt kørtes /blev kørt er blevet kørt
spises spises/bliver spist spistes/blev spist er blevet spist
leges leges/bliver leget blev leget er blevet leget
bades bades/bliver badet blev badet er blevet badet
spilles spilles/bliver spillet blev spillet er blevet spillet

3 øvelser med passiv.

Hvornår bruger man imperfektum og hvornår bruger man perfektum?

Svar: imperfektum bruger man om et bestemt tidspunkt i fortiden.

Dvs. hvis der er en tidsangivelse i sætningen, så skal det som regel være imperfektum.

F.eks.: De kom kl. 2. Vejret var dårligt sidste sommer. De så fjernsyn i aftes.

Perfektum bruger man hovedsagelig om et tidsrum i fortiden, som eventuelt rækker ind over og har indflydelse på nutiden.

F.eks.: Jeg har spist (og er derfor ikke sulten nu). Jeg har boet i Hjørring i 20 år (og jeg bor her endnu). Jeg har læst bogen (og gider derfor ikke læse den igen).

1 øvelse med imperfektum/perfektum.

Hvad er plusquamperfektum så for noget?

Svar: Plusquamperfektum er latin og betyder mere end perfektum. I praksis giver det sjældent problemer. Det bøjes med havde og var i stedet for har og er. Det passer sammen med imperfektum på samme måde, som præsens passer sammen med perfektum.

Se på disse eksempler:
Han er ikke sulten, for han har lige spist Han var ikke sulten, for han havde lige spist.
Præsens + perfektum Imperfektum + plusquamperfektum

2 øvelser med verber i plusquamperfektum.

Hvad er modalverber for noget?

Svar: Blandt de uregelmæssige verber findes modalverberne. Modalverberne optræder som regel sammen med andre verber, og der er en helt speciel regel knyttet til modalverbernes brug:

Modalverbum + infinitiv uden "at"

F.eks.: jeg låne din hammer? Du ikke ryge her. Skal du rejse alene? Kan du spille klaver? Man bør ikke slå sin bedstemor. Hun tør ikke længere besøge sine børnebørn.

Infinitiv
præsens
imperfektun
perfektum
at kunne kan kunne har kunnet
at skulle skal skulle har skullet
at ville vil ville har villet
at måtte måtte har måttet
at turde tør turde har turdet
at burde bør burde har burdet

1 øvelse med modalverber.

Har man ikke fremtid/futurum på dansk?

Svar: Jo, selvfølgelig. Selvom det måske ikke altid føles sådan...

Fremtid på dansk er som oftest sammenfaldende med præsens.

F.eks.: Jeg går hjem kl.5. De rejser til Sverige i morgen.

Fremtid kan også dannes med modalverber.

F.eks.: De skal rejse i aften. De vil gøre rent på lørdag.

Nogle gange kan modalverbet stå alene og danne fremtid.

F.eks.: Jeg skal til Århus i morgen. Jeg vil snart hjem.

1 øvelse med verber i "fremtid".

Hvilken forskel er der på perfektum participium og præsens participium?

Præsens participium (=lang tillægsform) fortæller, at nogen gør noget. Perfektum participium (=kort tillægsform) fortæller, at der bliver gjort noget mod nogen/noget. Sammenlign med aktiv og passiv. Det er selvfølgelig også perfektum participium, der bruges til at danne tiderne perfektum (før-nutid) og plusquamperfektum(før-datid)
Eksempler
Præsens participium
Perfektum participium
spisende spist
gående gået
irriterende irriteret
sårende såret
skærende skåret
Se på disse eksempler:

Han er meget irriterende, derfor bliver jeg irriteret. Hun er såret over deres sårende kommentarer.

1 øvelse med participier.

Hvilke verber bruges mest på dansk?

Download en liste over dem her!

Webmaster | © Henny Stewart | Om dette site